Sikker betaling-gratis fragt over 499 kr
Drop sokkerne og slipsene hvis du har mænd i dit liv - fædre, brødre, sønner, bedstefædre..osv..og gerne vil give dem en meget utraditionel gave. 😄
Nemlig tid sammen til at eks bygge et råt genbrugsprojekt sammen og få noget meget unikt med hjem. Eller som jeg hørte forleden; "Skal vi ikke tuftskyde et tæppe og drikke kaffe sammen?”
Re-used produkter, eks kabeltromler
Nu kan I eller du alene, komme her og lave et rigtig stærkt mandeprojekt.
Kom og byg jeres egen kabeltromle med tuftet "låg" sammen.
Far & søn - mand & mand workshop med:
- hænderne i arbejde
- grin og kreativitet
- tufting med tuftepistol
- rå materialer og hygge
- et fælles projekt I tager med hjem bagefter
Det handler ikke om at være “god” til kunst.
Det handler om oplevelsen, samarbejdet og det at skabe noget sammen.
Og det bliver med garanti skævt, sjovt og ret fedt
Perfekt til:
- fædre og sønner
- bonusfædre
- bedstefædre - gælder selvfølgelig også bedstemødre og døtre. I kan også som ægtepar købe to workshops og have to børn med. Pistolerne skal man være 14 år for at betjene, man kan godt medbringe yngre børn og unge men de må så deltage i de andre processer der indgår i produktionen af jeres tufteværk.
-polterabend
- sønner eller børnebørn der er over 14 år og fædre der trænger til kvalitetstid udenfor hverdagen
-2 makkerpar
-4 personer max
-specialprie
-plads til kaffe, humor og fordybelse.SAMMEN !
Dette værk er skabt med elektrisk tuftepistol.
Værket er udført i fladteknik.
Vi arbejder med at skabe et unikt design.
Her kan du begynde at lege og skabe noget der ser spektakulært ud faktisk med meget lille indsats. !
WOW effekten er enorm.
Erfaring er ikke nødvendigt, du / I behøver ikke have noget med, kun dig / jer selv, godt humør og en ide om et design. SÅ tager vi resten på værkstedet!
Hvis du / I ønsker at arbejde med en kabel tromle skal den være under 60 cm radius.
Vigtigt information da rammerne på dette værksted ikke er større.
Prisen er pr person og inkl moms.
Kabeltromle; Jeg kan ikke levere kabeltromler pt, så du / I skal have jeres egen med - eller have en derhjemme.
Der er kaffe, the, lidt sødt, frugt og frokost skal du selv medbringe.
(Der er god bager i nærheden /sandwiches)
Der er anvendt en gammel kabeltromle i det her viste projekt, men der kan anvendes andre ting, rammen her på dette værksted sætter grænsen til max 60 cm x 60 cm. Andre ting man vil kunne lave sammen er små billeder til væggen, siddepuder, m.m.
I kan anvende egne tegninger, eller er fælles design I laver ved workshoppens start- eller i sender en mail og siger I gerne vil udarbejde et design på forhånd, jeg kan sende lidt instruktion ang design, komposition, og hvad der er egnet til tufting.
Der er selvfølgelig også mulighed for at tage sin datter eller barnebarn med ;-)
Om din instruktør
Jeg hedder Rise er behandler, kunstner og underviser med stor passion for kreative processer, nervesystem, læring og håndværk.
I det daglige arbejde skaber jeg trygge og inspirerende rammer, hvor både begyndere og kreative kan udforske tufting og andet kreativitet i deres eget tempo.
Med en kombination af faglighed, kreativitet undervisning guides du gennem hele processen – fra de første linjer til det færdige værk.
Her handler det ikke om perfektion.
Det handler om lysten og modet til at skabe noget helt utroligt fantastisk.
Jeg er kunstner og håndværker og elsker at se gnisten tændes og glæden ved at lave sine egne produkter vokse.
Har undervist i mange, mange år og har på professionelt drevet værksted de sidste 5,5 år haft egenproduktion, bestillingsopgaver, kurser / workshops. Generelt er jeg meget ked af den "jeg-kan-ikke holdning der ofte sniger sig ind i manges tanker og sind. Det afholder desværre mange fra at prøve noget de ellers gerne ville.
Har taget mange kurser, bla professionelt tuftekursus hos Kramis. Har tuftet i ca 3, 5 år. Både med elpistol, punch needles i alle størrelser og former og Danella nål.